Smerteniveaudiagram

Måling af smerteintensitet

Smerteintensitet refererer til sværhedsgraden eller størrelsen af den oplevede smerte. Dette hjælper sundhedspersonale med at bestemme det passende behandlingsforløb og overvåge effektiviteten af interventioner. Smerteintensitet kan variere fra mild til svær, hvilket påvirker en persons livskvalitet, fysiske aktivitet og generelle velvære betydeligt (Dansie & Turk, 2013).

Sundhedspersonale har flere værktøjer og skalaer til rådighed til at måle og dokumentere en persons smerteoplevelse effektivt. Her er en oversigt over nogle almindeligt anvendte metoder til måling af smertens sværhedsgrad og intensitet:

1. McGill smertestillende spørgeskema (MPQ): Mens smerteintensitet er et afgørende aspekt af smertevurdering, er det vigtigt at erkende, at smerte er en flerdimensionel oplevelse. Multidimensionelle smerteskalaer, såsom MPQ, giver en mere omfattende evaluering ved at overveje smerteintensitet, kvalitet og følelsesmæssige aspekter (Melzack, 1975).
2. Numerisk vurderingsskala (NRS): Numeriske smerteskalaervarierer typisk fra 0 (ingen smerte) til 10 (værst mulige smerter). Patienterne bliver bedt om at bedømme deres smerteintensitet ved at vælge et tal, der bedst repræsenterer deres nuværende smerte på en skala (Hjermstad et al., 2011).
3. Visuel analog skala (VAS): Denne smerteopgørelse består af en vandret eller lodret linje, normalt 10 centimeter lang, med ankre i hver ende, der repræsenterer „ingen smerte“ og „værst mulig smerte.“ Patienterne instrueres i at markere et punkt på linjen svarende til deres opfattede smerteintensitet (Hjermstad et al., 2011).
4. Veterans smertevurderingsskala: Udviklet af Department of Veterans Affairs kombinerer denne skala numeriske vurderinger med beskrivende ord og ansigtsudtryk. Patienter vurderer deres smerteintensitet på en skala fra 0 (ingen smerte) til 10 (værst mulig smerte) med ledsagende orddeskriptorer og ansigtsudtryk for at hjælpe med at vælge den passende vurdering (Polomano et al., 2016).
5. Verbal vurderingsskala (VRS): Denne skala bruger beskrivende ord som „ingen smerte“, „mild smerte“, „moderat smerte“, „svær smerte“ og „værst mulig smerte“ til at repræsentere forskellige niveauer af smerteintensitet (Hjermstad et al., 2011).
6. Wong-Baker FACES smertevurderingsskala: Denne skala er praktisk til vurdering af smerter hos børn eller personer med kognitive svækkelser. Den har seks ansigter, der spænder fra et smilende ansigt (ingen smerte) til et grædende ansigt (den værst mulige smerte).

Hvad er et smerteniveaudiagram?

Smerteniveaudiagrammer eller smerteskalaer er vigtige værktøjer, som det medicinske samfund bruger til at kvantificere og forstå en persons smerteintensitet og sværhedsgrad. Dette vurderingsværktøj giver en standardiseret metode til måling af smerte. Dermed letter disse diagrammer bedre kommunikation mellem patienter og sundhedsudbydere.

Smerteniveaudiagrammer er især nyttige for personer med kroniske smertetilstande. Da disse personer oplever smerter løbende, er det afgørende at have en konsekvent og objektiv måde at måle deres smerteniveauer på. Smerteniveaudiagrammer kan også bruges af personer, der muligvis ikke er i stand til verbalt at kommunikere deres smerte, såsom små børn eller voksne med kognitive svækkelser.

Hvordan fungerer dette udskrivbare smerteniveaudiagram?

Et printbart smerteniveaudiagram er et nyttigt værktøj til at hjælpe enkeltpersoner og sundhedspersonale med at vurdere, kommunikere, og overvåge smerteintensitet.

Trin 1: Download skabelonen til diagrammet for smerteniveau

Download vores gratis PDF-skabelon for at begynde at bruge smerteniveaudiagrammet. Det er tilgængeligt via Carepatron-appen og på vores ressourcebibliotek.

Brug Skabelon til Abbey Pain Scale til effektivt at vurdere og dokumentere smerteniveauer hos patienter, især dem, der kan have svært ved at kommunikere deres ubehag. Derudover er Skabelon til afslapningsteknikker tilbyder strategier til håndtering og lindring af stress og ubehag, hvilket gør det til en værdifuld ressource til patientpleje og bedring.

Trin 2: Forstå smerteskalaen

Gør din klient eller patient bekendt med smerteskalaen, der spænder fra 0 (ingen smerte) til 10 (værst mulig smerte). Hvert niveau beskriver smerteintensiteten og tilhørende symptomer eller tilstande.

Trin 3: Lad dem vurdere smerte

Giv patienten lidt tid til at vurdere intensiteten af deres egen smerte og beskrive, hvilket niveau på diagrammet bedst beskriver deres oplevelse.

Trin 4: Diskuter smerteniveauet og relaterede strategier

Diskuter smerteniveauet og detaljerne med patienten for at forstå deres ubehag og yde passende støtte eller behandling.

Scoring og fortolkning

Det numeriske skalasystem, der bruges i vores smerteniveaudiagram, giver en standardiseret metode til vurdering af smerteintensitet. Dette er nyttigt, især til at bestemme, hvordan smerte påvirker en persons liv. Her er en oversigt over, hvordan du fortolker scoringerne på en simpel skala gennem vores smerteniveaudiagram:

• Ingen smerte (Score: 0): En score på 0 indikerer fraværet af smerte eller ubehag. Personen er helt rolig og oplever ingen smerte overhovedet.
• Meget mild smerte (Score: 1-2): Scorer i dette interval repræsenterer milde smerteniveauer. Ved en score på 1 er smerten næppe mærkbar og forstyrrer ikke evnen til at fungere. En score på 2 indikerer mindre ubehag, der let kan ignoreres under sædvanlige aktiviteter.
• Mild smerte (Score: 3-4): Milde smertescore tyder på tilstedeværelsen af ubehag eller smerte, der kan forårsage en vis distraktion. Ved en score på 3 betragtes smerten som moderat, men påvirker ikke signifikant daglige aktiviteter. En score på 4 indikerer smerter, der begynder at forstyrre daglige aktiviteter, og receptfri smertestillende medicin kan være nødvendig for lindring.
• Moderat til svær smerte (Score: 5-6): Højere score i dette interval repræsenterer moderate til svære smerteniveauer. En score på 5 indikerer ubehagelig smerte, der stadig kan håndteres med nogle vanskeligheder under daglige aktiviteter. Ved en score på 6 påvirker smerten signifikant daglige aktiviteter, og receptfri smertestillende medicin giver muligvis ikke tilstrækkelig lindring.
• Alvorlig smerte (Score: 7-8): En score på 7 tyder på meget intens smerte, der kan forårsage manglende evne til at koncentrere sig om opgaver, og receptpligtig smertestillende medicin kan være påkrævet. Med en score på 8 beskrives smerten som ulidelig og næsten uudholdelig, hvilket typisk kræver receptpligtig smertestillende medicin og medicinsk intervention.
• Værste smerter (Score: 9-10): Score på 9 eller 10 repræsenterer de mest ekstreme smerteniveauer. En score på 9 indikerer uudholdelig smerte, der er vanskelig at tænke eller kommunikere igennem, hvilket kræver øjeblikkelig lægehjælp. Med en score på 10 beskrives smerten som den værst tænkelige smerte, der kræver akut lægehjælp og behandling.

Mens smerteniveaudiagrammer giver en standardiseret ramme til vurdering af smerteintensitet, bør læger og andre sundhedsudbydere overveje forskellige faktorer. Disse inkluderer individets smertehistorie, underliggende medicinske tilstande og overordnede funktionelle status i deres daglige liv.

Hvad er de forskellige typer smerter?

Smerter er en kompleks og subjektiv oplevelse. Dette gør det udfordrende at vurdere og styre effektivt. Når man diskuterer smerte, er det vigtigt at forstå, at der er forskellige typer smerter, som enkeltpersoner kan opleve, fra mild til ekstrem smerte.

At anerkende de forskellige typer smerter er afgørende for sundhedspersonale for at give passende vurderings- og ledelsesstrategier.

Akut smerte

Akut smerte er en pludselig og typisk kortvarig form for smerte, der er et advarselssignal for en underliggende skade eller sygdom. Det kan variere fra mild til svær og skyldes ofte traumer, kirurgi eller en akut medicinsk tilstand. Akut smerte forsvinder, når den underliggende årsag er adresseret, eller kroppen heles.

Kronisk smerte

I modsætning til akut smerte vedvarer kronisk smerte i en længere periode, typisk over tre til seks måneder. Det kan være kontinuerligt eller intermitterende og kan fortsætte, selv efter at den første skade eller sygdom er helet. Kroniske smertetilstande kan være udfordrende at håndtere og kan involvere forskellige underliggende mekanismer, såsom betændelse, nerveskader eller ændringer i centralnervesystemet (Treede et al., 2015). En skala for kronisk smertegrad kan hjælpe med at vurdere kroniske smerter og dens indvirkning, især blandt patienter med kronisk smerte.

Nociceptiv smerte

Nociceptiv smerte er forårsaget af aktivering af specialiserede nerveender kaldet nociceptorer som reaktion på faktisk eller potentiel vævsskade. Denne type smerte kan yderligere klassificeres i somatisk eller visceral smerte. Somatisk smerte opstår som følge af skader på knogler, led, muskler eller hud, mens visceral smerte stammer fra indre organer (Woolf & Ma, 2007).

Neuropatisk smerte

Neuropatisk smerte skyldes skade eller dysfunktion i det somatosensoriske nervesystem, som inkluderer det perifere og centrale nervesystem. Denne type smerte kan involvere forskellige mekanismer, såsom ektopisk affyring af beskadigede nerver, central sensibilisering eller unormal behandling af smertesignaler i hjernen (Colloca et al., 2017).

Ikke-verbal smerte

Smerter kan også manifestere sig gennem ikke-verbale signaler, såsom ansigtsudtryk, kropsstillinger og vokaliseringer. Disse ikke-verbale indikatorer kan være nyttige til vurdering af smerter hos personer, der har svært ved at kommunikere verbalt, såsom spædbørn, små børn eller personer med kognitive svækkelser. Sundhedspersonale kan bruge denne ikke-verbale smerteskala til at måle og dokumentere, hvor meget smerte en patient oplever.

Referencer

Colloca, L., Ludman, T., Bouhassira, D., Baron, R., Dickenson, AH, Yarnitsky, D., Freeman, R., Truini, A., Attal, N., Finnerup, NB, Eccleston, C., Kalso, E., Bennett, DL, Dworkin, R.H., & Raja, SN (2017). Neuropatisk smerte. Naturanmeldelser Sygdomsprimerer3, 17002. https://doi.org/10.1038/nrdp.2017.2

Hjermstad, M.J., Fayers, PM, Haugen, DF, Caraceni, A., Hanks, GW, Loge, JH, Fainsinger, R., Aass, N., Kaasa, S., & European Palliative Care Research Collaborative (EPCRC) (2011). Undersøgelser, der sammenligner numeriske vurderingsskalaer, verbale vurderingsskalaer og visuelle analoge skalaer til vurdering af smerteintensitet hos voksne: En systematisk litteraturgennemgang. Tidsskrift for smerte og symptomhåndtering41(6), 1073—1093. https://doi.org/10.1016/j.jpainsymman.2010.08.016

Melzack R. (1975). McGill Pain Questionnaire: Vigtigste egenskaber og scoringsmetoder. Smerte, 1(3), 277—299. https://doi.org/10.1016/0304-3959(75)90044-5

Treede, RD, Rief, W., Barke, A., Aziz, Q., Bennett, MI., Benoliel, R., Cohen, M., Evers, S., Finnerup, NB, Først, MB, Giamberardino, MA, Kaasa, S., Kosek, E., Lavand'homme, P., Nicholas, M., Perrot, S., Scholz, J. Schug, S., Smith, B.H., Svensson, P.,... Wang, S.J. (2015). En klassificering af kronisk smerte for ICD-11. Smerte, 156(6), 1003—1007. https://doi.org/10.1097/j.pain.0000000000000160

Polomano, RC, Galloway, KT, Kent, ML, Brandon-Edwards, H., Kwon, K.N., Morales, C. og Buckenmaier, C., 3. (2016). Psykometrisk test af Defense and Veterans Pain Rating Scale (DVPRS): En ny smerteskala for militær befolkning. Smertemedicin, 17(8), 1505—1519. https://doi.org/10.1093/pm/pnw105

Woolf, C.J., & Ma, Q. (2007). Nociceptorer-skadelige stimulusdetektorer. Neuron, 55(3), 353—364. https://doi.org/10.1016/j.neuron.2007.07.016