Aversionsterapiteknikker og eksempler
Et kig på nogle af de almindelige aversionsterapiteknikker og eksempler, der bruges til at hjælpe folk med at ændre uønsket adfærd.
Hvad er aversionsterapiteknikker?
Aversionsterapiteknikker er strategier eller metoder, der bruges til at skabe en negativ tilknytning eller følelse over for en bestemt adfærd, vane eller stimulus for at reducere eller eliminere dens forekomst. Disse teknikker sigter mod at erstatte en uønsket adfærd med en foretrukken, som kan hjælpe folk med at foretage positive ændringer i deres liv.
Disse metoder bruges almindeligvis i terapi til at hjælpe enkeltpersoner med at håndtere afhængighed, fobier, tvang og andre problemer. For eksempel kan en person, der forsøger at holde op med at ryge, blive udsat for lugten af cigaretrøg for at skabe en ubehagelig oplevelse, der vil afskrække dem fra at fortsætte vanen.
I nogle tilfælde kan disse teknikker endda kombineres med andre former for terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi, for at øge deres effektivitet.
Hvorfor er aversionsteknikker nyttige?
Aversionsterapiteknikker kan effektivt etablere negative associationer til uønsket adfærd eller aktiviteter, hvilket gør det gavnligt for personer, der søger at foretage positive ændringer eller kæmper med afhængighed eller tvangsmæssig adfærd. Det er forankret i klassiske konditioneringsprincipper, hvor negative associationer skabes for at modvirke uønsket adfærd. Aversionsterapi sigter mod at skabe en negativ følelsesmæssig reaktion på den målrettede adfærd, hvilket gør den mindre tiltalende for den enkelte.
Enkeltpersoner kan lettere træffe sundere valg ved at skabe en negativ tilknytning til uønsket adfærd. Dette kan også hjælpe med at reducere eller eliminere chancerne for tilbagefald i usunde vaner.
Imidlertid har aversionsterapi nogle ulemper. For eksempel opfatter nogle individer aversionsterapi som manipulerende eller tvangsmæssig. Det er vigtigt at sikre, at alle anvendte teknikker implementeres etisk og under hensyntagen til potentielle negative virkninger.
Hvornår anvendes en aversionsterapiteknik?
Aversionsterapiteknikker bruges ofte i terapimiljøer, især når man adresserer afhængighed eller tvangsmæssig adfærd. Disse strategier kan være gavnlige for:
Minimere eller eliminere trang forbundet med afhængighed
Aversionsterapiteknikker kan hjælpe med at eliminere trangen forbundet med afhængighed ved at indføre en negativ stimulus for at reducere en bestemt adfærd. For eksempel kan en person blive bedt om at forestille sig ubehagelige billeder eller lytte til lydoptagelser parret med deres afhængighed for at etablere et negativt svar og modvirke yderligere trang.
Udskift usunde vaner med sundere
Terapeuter kan bruge forskellige metoder til at hjælpe deres patienter med at etablere en præference for sundere aktiviteter eller vaner ved at skabe positive associationer med dem. For eksempel kan videoklip af personer, der deltager i fysisk træning, bruges til at skabe et svar og tilskynde til vedtagelse af denne aktivitet.
Administrer fobier og angst
Aversionsterapiteknikker kan også hjælpe enkeltpersoner med at overvinde deres fobier og angst ved at skabe et negativt svar på den stimulus, der forårsager dem angst eller frygt. For eksempel kan en person blive bedt om at lytte til lyden af en slange, der hvæser for at påkalde et ubehageligt svar, hvilket til sidst hjælper dem med at overvinde deres frygt.
10 Aversionsterapiteknikker og eksempler
Aversionsterapi anvender forskellige strategier eller metoder til at generere negative associationer eller følelser over for specifik adfærd, vaner eller stimuli med det formål at reducere eller eliminere deres forekomst. Nedenfor er eksempler på aversionsterapi:
1. Kemisk modvilje
Kemisk aversion involverer brug af medicinbaserede tilgange til at skabe negative associationer med uønsket adfærd. For eksempel kan disulfiram ordineres ved behandling af alkoholbrugsforstyrrelse. Denne medicin forårsager ubehagelige fysiske reaktioner, når den kombineres med alkohol, hvilket potentielt reducerer ønsket om at drikke.
2. Elektrisk stød
Selvom det er kontroversielt og mindre almindeligt i dag, er elektrisk aversionsterapi blevet brugt tidligere. Dette eksempel på aversionsterapi involverer administration af milde elektriske stød i forbindelse med den målrettede adfærd. For eksempel er det blevet anvendt i forsøg på at ændre en persons seksuelle orientering. Imidlertid betragtes denne praksis nu bredt som uetisk og ineffektiv af fagfolk og organisationer inden for mental sundhed.
3. Smagsaversion og væmmesfremkaldende teknikker
Smagsaversionsteknikker forbinder negativt specifikke fødevarer, stoffer eller tvangsmæssig adfærd. For eksempel kan påføring af bitre stoffer på fingernegle afskrække neglebid. Tilsvarende kan dårlig lugt eller ubehagelig smag bruges til at modvirke rygning eller usund snacking.
4. Imaginal aversionsterapi
Denne teknik bruger visualisering og negative billeder til at skabe aversive associationer. En mental sundhedsperson guider patienter til at forestille sig ubehagelige konsekvenser relateret til den uønskede adfærd. For eksempel kan visualisering af grafiske billeder af orale sygdomme bruges til at afskrække rygning
5. Sociale konsekvenser
Denne teknik anvender social misbilligelse, forlegenhed eller negativ feedback fra andre for at skabe aversive associationer til adfærd eller vaner. For eksempel kan deltagerne i en struktureret gruppeterapiindstilling til afhængighedsgendannelse enige om at give peer feedback for mistede mål.
6. Kognitiv reframing
Kognitive teknikker ændrer opfattelsen af adfærd eller vaner fra positiv til negativ. For eksempel ændrer associering af rygning med billeder af lungekræft eller rådnende tænder de opfattede fordele ved rygning og hjælper med rygestop.
7. Straf
Adfærd eller vaner kan modvirkes ved pålæggelse af negative konsekvenser, såsom tab af privilegier eller bøder. For eksempel kan der pålægges monetære sanktioner som et afskrækkende middel for at springe over træning eller indtage usunde fødevarer.
8. Time-out
Denne teknik bruger isolering eller adskillelse fra et ønskeligt miljø eller aktivitet på grund af adfærd eller vane. For eksempel at placere sig selv i time-out fra at bruge sociale medier som en konsekvens af udsættelse eller overdreven skærmtid.
9. Dårlig lugt
Denne aversionsteknik bruger ubehagelige eller dårlige lugte til at skabe negative associationer til visse adfærd eller vaner. For eksempel kan ildelugtende spray afskrække neglebid eller snackning på usunde fødevarer ved at fremkalde aversive reaktioner.
10. Kvalmefremkaldende metoder
Brug af teknikker, der fremkalder kvalme eller ubehag for at skabe en aversiv tilknytning til en bestemt adfærd eller vane. For eksempel brug af køresygemedicin eller emetiske midler for at modvirke overspisning eller overdreven alkoholforbrug.
Mens aversive terapiteknikker effektivt kan reducere eller eliminere uønsket adfærd eller vaner, er det vigtigt at bruge dem etisk og forsigtigt. Teknikker, der fremkalder ubehag, smerte eller ubehagelige oplevelser, kan have potentielle bivirkninger eller utilsigtede konsekvenser, såsom angst, traumer eller fysisk skade.
Det er også vigtigt at bemærke, at aversionsterapi er ikke egnet til alle psykiske lidelser og bør bruges med forsigtighed. For eksempel betragtes dets anvendelse i forsøg på at ændre seksuel orientering (konverteringsterapi) som ineffektiv og potentielt skadelig af fagfolk og organisationer som American Psychiatric Association (Council on Minority Mental Health and Health Disparities, 2024).
Overvejelser om aversionsterapiteknikker
Når du bruger nogen af aversionsterapierne, er det vigtigt at sikre, at strategierne og metoderne er etiske og passende. Overvejelser bør omfatte følgende:
- Prioritering af sikkerhed og minimering af potentielle bivirkninger eller utilsigtede konsekvenser ved valg og implementering af aversionsteknikker.
- Sikre, at ubehag, smerte eller ubehagelige oplevelser forbundet med aversionsteknikker holdes på milde og tolerable niveauer.
- Tilpasning af de negative associationer skabt gennem aversionsteknikker for at tilpasse sig individets specifikke mål og behov.
- Undgå aversionsteknikker, der er afhængige af frygt, ydmygelse eller fysisk straf, og vælg mere humane og etiske tilgange.
- Regelmæssig overvågning og evaluering af effektiviteten af aversionsteknikker for at foretage de nødvendige justeringer og forbedringer.
Når de bruges ansvarligt og etisk, kan aversionsterapiteknikker være effektive til at hjælpe enkeltpersoner med at reducere eller eliminere uønsket adfærd og vaner. Med deres hjælp kan enkeltpersoner tage kontrol over deres adfærd og føre en sundere livsstil.
Reference
Rådet om mindretals mental sundhed og sundhedsforskelle. (2024). Positionserklæring om konverteringsterapi og LGBTQ+patienter. https://www.psychiatry.org/getattachment/3d23f2f4-1497-4537-b4de-fe32fe8761bf/Position-Conversion-Therapy.pdf
Commonly asked questions
Aversionsterapi leveres typisk af autoriserede psykiatriske fagfolk, såsom psykologer eller afhængighedsrådgivere, der har specialiseret træning i adfærdsterapier. At finde en terapeut, der specialiserer sig specifikt i aversionsterapi, kan dog være udfordrende på grund af dens mindre almindelige praksis i moderne behandlingsmiljøer.
Aversionsterapi parrer en uønsket adfærd med en aversiv stimulus for at skabe en negativ association. For eksempel i tilfælde af alkoholafhængighed kan en sundhedsudbyder administrere en medicin, der inducerer kvalme, når alkohol indtages, og derved konditionere den enkelte til at forbinde drikkeri med at føle sig syg. Andre metoder kan omfatte ubehagelige smag, lugte eller fysiske fornemmelser.
Effektiviteten af aversionsterapi varierer, med nogle undersøgelser, der indikerer, at det kan være gavnligt for visse adfærd, især på kort sigt. Imidlertid stilles der ofte spørgsmålstegn ved dens langsigtede effektivitet på grund af høje tilbagefaldshastigheder, når den aversive stimulus er fjernet. Kritikere hævder, at terapiens afhængighed af straf kan føre til etiske bekymringer og potentiel psykologisk skade. Derfor anbefales aversionsterapi generelt som en del af en bredere behandlingsplan, der inkluderer andre terapeutiske tilgange, såsom kognitiv adfærdsterapi, for at forbedre de samlede resultater.