En oversigt over dyb hjerneomorientering

Hvad er dyb hjerneorienterende terapi?

Traumer kan leve i vores kroppe længe efter faren er gået. Deep brain reorientering (DBR) terapi adresserer denne virkelighed ved direkte at engagere sig i hjernens subkortikale strukturer, hvor traumatiske minder gemmes. DBR er udviklet af den skotske psykiater Dr. Frank Corrigan og repræsenterer en innovativ tilgang til traumebehandling, der fokuserer på den fysiologiske sekvens, der udfolder sig under traumatiske begivenheder (Deep Brain Reorienting, 2022).

Videnskaben bag DBR centrerer sig om specifikke subkortikale hjerneområder, især superior colliculi (SC), periaqueductal grey (PAG) og locus coeruleus, som aktiveres under trusselsrespons. Disse strukturer genererer automatiske fysiologiske reaktioner, før bevidst bevidsthed udvikler sig. Ved at guide klienter til at tage sig af sekvensen af fysiologiske aspekter forbundet med traumatiske minder, hjælper DBR med at behandle traumer på et dybere neurobiologisk niveau (Corrigan & Christie-Sands, 2020).

Teknikker i DBR-terapi inkluderer typisk udvikling af kropsbevidsthed, identifikation af den aktiverende stimulus (den første ting, der bemærkes under den traumatiske begivenhed) og sporing af følgende fysiologiske sekvens. Udøvere guider klienter til at lægge mærke til den orienterende spænding uden at blive overvældet af følelsesmæssige reaktioner, hvilket giver mulighed for integration af traumatiske oplevelser, der kan have modstået andre terapeutiske tilgange.

Hvordan DBR adskiller sig fra andre traumeterapier

Dyb hjerneorientering tager en karakteristisk tilgang til traumebehandling, der adskiller den fra andre etablerede terapeutiske modaliteter, såsom traumepsykoterapi og desensibilisering og oparbejdning af øjenbevægelser (EMDR). Mens alle traumeterapier sigter mod at reducere symptomer og behandle traumatiske oplevelser, tilbyder DBRs unikke neurobiologiske fokus og metode en alternativ vej til helbredelse, der kan være særlig gavnlig for visse klienter.

• Subkortisk fokus: DBR er specifikt rettet mod subkortiske hjernestrukturer, som er involveret i at orientere reaktioner på trusler. I modsætning til terapier primært med kortikale processer adresserer DBR dybere hjernestrukturer involveret i automatisk trusselsdetektion og respons.
• Fysiologisk sekvens: I stedet for at begynde med det følelsesmæssige indhold af traumatiske minder, arbejder DBR med den præcise fysiologiske sekvens, der udfolder sig under traumatiske begivenheder. Denne tilgang hjælper klienter med at spore fysiske fornemmelser i en bestemt rækkefølge, startende med den indledende orienterende spænding, der går forud for følelsesmæssige reaktioner.
• Orienteringsspænding: DBR fokuserer unikt på den orienterende spænding, der udvikler sig som reaktion på traumatiske stimuli, især i nakke, hoved og øvre ryg. Denne spænding, der afspejler aktivitet i de dybe hjernestrukturer, bliver et centralt adgangspunkt for traumebehandling i DBR.
• Præ-følelsesmæssig behandling: Mens mange traumeterapier arbejder direkte med affektiv respons og følelsesmæssig intensitet relateret til traumer, adresserer DBR den præ-følelsesmæssige fase af traumerespons. Ved at arbejde med den fysiologiske sekvens, før følelsesmæssig aktivering finder sted, hjælper DBR klienter med at behandle traumer uden at blive overvældet af intense følelser.

Fordele ved DBR til genopretning af traumer

DBR tilbyder flere betydelige fordele for traumegenopretning, hvilket gør det til en værdifuld tilføjelse til det kliniske værktøjssæt. Disse fordele omfatter følgende:

Reduceret følelsesmæssig overvældelse

DBRs fokus på den fysiologiske sekvens, der går forud for følelsesmæssig aktivering, hjælper klienter med at behandle traumatiske minder eller uløste traumer uden at blive overvældet af intense følelser. Ved at fokusere på at orientere spændinger frem for straks at engagere sig i følelsesmæssigt indhold, kan klienter udvikle en større kapacitet til at arbejde med traumatisk materiale, der ellers kunne være for aktiverende.

Forbedret kropsbevidsthed og interoception

Regelmæssig praksis med DBR-teknikker forbedrer klienternes kropsbevidsthed og interoceptionskapacitet eller evnen til at opfatte indre kropslige tilstande. Denne øgede bevidsthed om fysiske fornemmelser kan understøtte følelsesmæssig regulering, da klienter bliver bedre i stand til at genkende tidlige tegn på aktivering og reagere effektivt.

Forbedret følelsesmæssig regulering

Ved at adressere de subkortiske strukturer, der er involveret i trusselsdetektion og reaktion, hjælper DBR med at forbedre den samlede følelsesmæssige reguleringskapacitet. Denne forbedrede regulering strækker sig ud over traumespecifikke triggere for at understøtte generel følelsesmæssig velvære og interpersonel funktion.

Hvem kan drage fordel af DBR?

At forstå, hvilke klienter der måske er mest lydhøre over for DBR, kan hjælpe med at informere passende henvisninger og behandlingsplanlægning.

• Personer med PTSD: Personer diagnosticeret med posttraumatisk stresslidelse oplever ofte signifikant forbedring med DBR-terapi. Tilgangen adresserer direkte det neurobiologiske grundlag for PTSD-symptomer, herunder hyper, påtrængende minder og undgåelsesadfærd.
• Overlevende fra barndomstraumer: DBR er især velegnet til behandling af tidlige udviklingstraumer og tilknytningssår. Terapiens fokus på fysiologiske reaktioner snarere end narrativ tilbagekaldelse gør den tilgængelig til behandling af præverbale eller tidlige barndomsoplevelser, der primært kan gemmes i kroppen snarere end i eksplicit hukommelse.
• Personer med somatiske symptomer: Klienter, der oplever deres traume primært gennem fysiske fornemmelser eller somatiske symptomer, kan finde DBR særligt nyttigt. Terapiens vægt på at spore fysiske fornemmelser og fysiologiske sekvenser stemmer godt overens med oplevelsen af somatisk orienterede klienter.

Casestudier og forskning

Forskning i dyb hjernereorientering (DBR) fortsætter med at dukke op, med flere nøgleundersøgelser, der giver foreløbige beviser for dens effektivitet som en traumebehandlingsmetode. Mens forskningsbasen forbliver relativt begrænset sammenlignet med mere etablerede terapier, tilbyder de eksisterende undersøgelser lovende indsigt i DBRs potentielle anvendelser og resultater.

Neurobiologiske fundamenter for DBR

En grundlæggende undersøgelse af Corrigan og Christie-Sands (2020) etablerede den teoretiske ramme for DBR ved at undersøge de medfødte hjernestammesystemer, der er involveret i interpersonelle traumer. Denne model forklarer, hvordan traumatiske oplevelser kan skabe vedvarende mønstre i disse systemer, hvilket bidrager til maladaptive relationelle reaktioner og traumesymptomer.

Forskerne differentierede mellem præ-affektivt chok (genereret af SC og locus coeruleus) og affektivt chok (som følge af overdreven PAG-stimulering), hvilket giver en neurobiologisk begrundelse for DBRs fokus på at orientere spænding før følelsesmæssig aktivering. Selvom denne undersøgelse gav en overbevisende teoretisk ramme, var den primært konceptuel snarere end eksperimentel, hvilket repræsenterede en begrænsning i det empiriske bevisgrundlag.

Randomiseret kontrolleret forsøg med DBR

Et nyere randomiseret kontrolleret forsøg af Kearney og kolleger (2023) gav stærkere empirisk støtte til DBRs effektivitet. Denne undersøgelse sammenlignede otte sessioner med videokonferencebaseret DBR-terapi (n = 29) med en ventelistekontrolgruppe (n = 25) for personer med PTSD.

Undersøgelsen fandt signifikante forbedringer på tværs af alle PTSD-symptomklynger, herunder genoplevelse, undgåelse, negative ændringer i erkendelser/humør og ændringer i ophidselse/reaktivitet. Dette tyder på, at DBRs indvirkning strækker sig over hele spektret af PTSD-symptomatologi snarere end kun at adressere specifikke symptomdomæner.

Konklusion

Dyb hjerneorientering repræsenterer et lovende fremskridt inden for traumebehandling og tilbyder en neurobiologisk informeret tilgang, der adresserer traumer på det subkortiske niveau, hvor mange traumatiske oplevelser er kodet. Den nye forskning tyder på, at DBR kan være særlig værdifuld for visse traumepopulationer, herunder dem med komplekse traumer, somatiske symptomer og tidlige udviklingsskader.

For praktikere, der søger at adressere det fysiologiske grundlag for traumer, giver DBR en værdifuld tilføjelse til det kliniske værktøjssæt, der supplerer eksisterende tilgange og kan hjælpe med at nå klienter, der ikke fuldt ud har reageret på traditionelle traumeterapier.

Referencer

Corrigan, F.M., & Christie-Sands, J. (2020). Et medfødt selv-andet hjernestammesystem, der involverer orientering, affektiv reaktion og polyvalent relationel søgning: Nogle kliniske implikationer for en „Deep Brain Reorienterende“ traumepsykoterapitilgang. Medicinske hypoteser, 136, 109502. https://doi.org/10.1016/j.mehy.2019.109502

Deep Brain Reorientering. (2022, 7. april). Dr. Frank Corrigan MD, FRC Psych. https://deepbrainreorienting.com/frank-corrigan/

Kearney, BE, Corrigan, FM, Frewen, PA, Nevill, S., Harricharan, S., Andrews, K., Jetly, R., McKinnon, M.C., & Lanius, RA (2023). Et randomiseret kontrolleret forsøg med dyb hjerneorientering: En neurovidenskabeligt styret behandling af posttraumatisk stresslidelse. Europæisk Tidsskrift for Psykotraumatologi, 14(2), 2240691. https://doi.org/10.1080/20008066.2023.2240691