Transmagnetisk stimulering: Anvendelser, fordele og risici

Hvad er transmagnetisk stimulering?

Transkraniel magnetisk stimulering (TMS) er en ikke-invasiv hjernestimuleringsteknik, der bruger en magnetisk spole til at generere elektromagnetiske felter, der stimulerer nerveceller i hjernen. Det bruges primært som en hjernestimuleringsterapi til behandling af psykiske lidelser og neurologiske tilstande ved at levere pulser til målrettede hjerneområder. Disse impulser modulerer neural aktivitet, enten forbedrer eller hæmmer kommunikationen mellem neuroner afhængigt af frekvensen og intensiteten af stimuleringen.

I modsætning til vagusnervestimulering (VNS) eller elektrokonvulsiv terapi (ECT) kræver TMS ikke kirurgi, anæstesi eller induktion af anfald, hvilket gør det til en sikrere og mere acceptabel mulighed for mange patienter. TMS-terapi udføres typisk i ambulant miljø, med sessioner, der varer mellem 30 og 60 minutter.

TMS genererer et magnetfelt, der inducerer en elektrisk strøm i specifikke hjerneområder, hvilket ændrer neuronal aktivitet. Højfrekvent stimulering forbedrer neural excitabilitet, mens lavfrekvent stimulering kan undertrykke overaktive kredsløb. Behandlingsspolen placeres ofte mod hovedbunden over den dorsolaterale præfrontale cortex (DLPFC) til behandling af alvorlig depressiv lidelse (MDD) og bipolar lidelse. Imidlertid kan andre hjerneområder være målrettet mod tilstande som angst, kroniske smerter og bevægelsesforstyrrelser.

Typer af transmagnetisk stimulering

Der er flere typer TMS, der hver varierer i stimuleringsfrekvens, intensitet og målrettede hjerneområder. De primære typer omfatter:

Gentagen transkraniel magnetisk stimulering

Gentagen TMS (rTMS) er den mest anvendte form for TMS, der leverer gentagne magnetiske impulser for at stimulere eller undertrykke neural aktivitet i specifikke hjerneområder. Stimuleringsfrekvensen bestemmer effekten: rTMS med højere frekvens (≥5 Hz) øger neuronal excitabilitet, mens rTMS med lavere frekvens (≤1 Hz) undertrykker overaktive neurale kredsløb (Oroz et al.., 2021).

Denne form for TMS bruges almindeligvis til alvorlig depressiv lidelse ved at målrette mod den venstre dorsolaterale præfrontale cortex (DLPFC) for at forbedre aktiviteten i underaktive hjerneområder forbundet med humørregulering. Det bruges også til posttraumatisk stresslidelse (PTSD), da det hjælper med at modulere hyperaktive neurale kredsløb i den præfrontale cortex og til angstlidelser.

Dyb transkraniel magnetisk stimulering

Deep TMS (dTMS) bruger specialiserede H-spoler, der trænger ind i dybere hjernestrukturer end konventionelle rTMS, hvilket giver mulighed for bredere stimulering af neurale netværk. Det er især effektivt til obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) ved at målrette mod den mediale præfrontale cortex og den forreste cingulære cortex, som er involveret i kompulsiv adfærdsregulering. Carmi et al. (2019) fandt ud af, at ca. 45% af patienterne har reduceret OCD-symptomer en måned efter behandlingen. dTMS bruges også til behandlingsresistent depression og har vist sig lovende til behandling af afhængighedsforstyrrelser, såsom nikotin og alkoholafhængighed, ved at modulere belønningssystemveje.

Enkeltpuls transkraniel magnetisk stimulering

Single-pulse TMS (sTMS) leverer isolerede magnetiske impulser frem for gentagne udbrud og bruges primært i forskning og diagnostik. Det hjælper med at vurdere kortikal excitabilitet hos patienter med neurologiske tilstande som slagtilfælde, epilepsi og multipel sklerose (MS). sTMS er også FDA-godkendt til migrænebehandling (Tepper, n.d.), hvor det forstyrrer unormal kortikal aktivitet forbundet med migræneindtræden.

Theta burst-stimulering

Theta burst-stimulering (TBS) er en mere avanceret form for TMS, der leverer hurtige udbrud af stimulering, der efterligner hjernens naturlige theta-rytmer (Cheng et al., 2022). Dette giver mulighed for kortere behandlingssessioner, samtidig med at effektiviteten opretholdes. Intermitterende TBS (iTBS) forbedrer neuronal aktivitet og bruges primært til behandlingsresistent depression, hvilket giver lignende fordele som traditionelle rTMS, men i en meget kortere sessionstid. Kontinuerlig TBS (CTBs) undertrykker derimod neuronal excitabilitet og undersøges for tinnitus og bevægelsesforstyrrelser, herunder Parkinsons sygdom, hvor det hjælper med at regulere unormal motorisk aktivitet.

Transkraniel magnetisk stimulering med parret puls

Parret puls TMS (PPTM'er) involverer levering af to magnetiske impulser i hurtig rækkefølge for at studere kortikal excitabilitet og intrakortisk behandling (Sun et al., 2023). Det bruges hovedsageligt i forskning til at udforske kortikal forbindelse og plasticitet, hvilket er værdifuldt for at forstå skizofreni, autismespektrumforstyrrelse og Alzheimers sygdom. Denne type TMS bruges ikke almindeligt til behandling, men er afgørende for at studere hjernefunktion og sygdomsprogression.

Fordele ved TMS

TMS giver flere fordele, hvilket gør det til en værdifuld mulighed for personer, der kæmper med mental sundhed eller neurologiske tilstande, der ikke har reageret på traditionelle behandlinger.

• Ikke-invasiv og godt tolereret: I modsætning til dyb hjernestimulering eller elektrokonvulsiv terapi kræver TMS ikke kirurgi, anæstesi eller sedation. Behandlingen udføres i ambulant miljø, så enkeltpersoner kan genoptage deres daglige aktiviteter umiddelbart efter hver session.
• Målrettet behandling med minimale systemiske bivirkninger: I modsætning til medicin, der påvirker hele kroppen og kan forårsage uønskede bivirkninger som vægtøgning, døsighed eller fordøjelsesproblemer, fokuserer TMS på at stimulere specifikke hjerneområder involveret i humørregulering, kognition og motorisk kontrol.
• Korte behandlingssessioner med varige effekterTraditionelle TMS-sessioner varer typisk mellem 30 og 60 minutter, mens nyere teknikker som theta burst-stimulering (TBS) kan forkorte behandlingstiden betydeligt, samtidig med at effektiviteten opretholdes. Mange personer rapporterer fortsat symptomlindring, selv efter at have afsluttet deres behandlingsforløb.

Risici og bivirkninger af TMS

Mens TMS betragtes som sikkert og godt tolereret, er det ikke helt fri for bivirkninger. Nogle personer kan opleve mildt til moderat ubehag under eller efter behandlingen, selvom disse virkninger normalt er midlertidige og håndterbare.

• Hovedpine eller ubehag i hovedbundenNogle personer oplever mild hovedpine eller en prikkende fornemmelse på behandlingsstedet, især i løbet af de første par sessioner. Disse symptomer mindskes typisk, når kroppen tilpasser sig terapien.
• Muskeltrækninger eller prikken i ansigtet: De magnetiske impulser, der anvendes i TMS, kan forårsage korte, ufrivillige muskelsammentrækninger i hovedbunden eller ansigtet, som kan føles usædvanlige, men ikke er skadelige.
• SvimmelhedEn midlertidig følelse af svimmelhed eller svimmelhed kan forekomme efter en session, men forsvinder generelt inden for få minutter.
• Hørefølsomhed: Kliklyden, der genereres af TMS-maskinen, kan være høj, så ørepropper eller støjreducerende hovedtelefoner leveres normalt under behandlingen for at forhindre ubehag.
• Anfaldsrisiko: Selvom det er ekstremt sjældent, er der en lille risiko for, at TMS udløser et anfald (Stultz et al., 2020), især hos personer med en historie med epilepsi eller andre neurologiske lidelser. For at minimere denne risiko foretager sundhedsudbydere en grundig evaluering, inden behandlingen påbegyndes.
• Ikke egnet til personer med metalimplantater: På grund af de stærke magnetfelter, der er involveret, er personer med metalimplantater i eller i nærheden af hovedet, såsom aneurysmklip, cochleaimplantater eller pacemakere, muligvis ikke berettiget til TMS.

Konklusion

TMS er en lovende ikke-invasiv behandling, der effektivt modulerer hjerneaktivitet for at hjælpe med at håndtere mental sundhed og neurologiske tilstande. Det har fået udbredt anvendelse til personer med behandlingsresistent depression og udforskes i stigende grad for angst, OCD, PTSD og kroniske smerter. Med minimale bivirkninger og intet behov for medicin giver TMS et godt tolereret alternativ for dem, der søger lindring af symptomer, der ikke er forbedret med konventionelle terapier.

Mens TMS generelt er sikkert, er det muligvis ikke egnet til alle, især personer med en historie med anfald eller implanteret medicinsk udstyr. Rådgivning med en kvalificeret sundhedsudbyder er afgørende for at afgøre, om TMS er en passende behandlingsmulighed baseret på en persons medicinske historie og specifikke tilstand.

Referencer

Carmi, L., Tendler, A., Bystritsky, A., Hollander, E., Blumberger, DM, Daskalakis, J., Ward, H., Lapidus, K., Goodman, W., Casuto, L., Feifel, D., Barnea-Ygael, N., Roth, Y., Zangen, A. og Zohar, J. (2019). Effekt og sikkerhed af dyb transkraniel magnetisk stimulering til obsessiv-kompulsiv lidelse: Et prospektivt multicenter randomiseret dobbeltblindt placebokontrolleret forsøg. Amerikansk tidsskrift for psykiatri, 176(11), appi.ajp.2019.1. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2019.18101180

Cheng, B., Zhu, T., Zhao, W., Sun, L., Shen, Y., Xiao, W. og Zhang, S. (2022). Effekt af theta burst-stimuleringsmønstrede rTMS på motorisk og ikke-motorisk dysfunktion af Parkinsons sygdom: En systematisk gennemgang og metaanalyse. Grænser i neurologi, 12. https://doi.org/10.3389/fneur.2021.762100

Oroz, R., Kung, S., Croarkin, P.E., & Cheung, J. (2021). Transkraniel magnetisk stimulering terapeutiske anvendelser på søvn og søvnløshed: En gennemgang. Søvnvidenskab og praksis, 5(1). https://doi.org/10.1186/s41606-020-00057-9

Stultz, D.J., Osburn, S., Burns, T., Pawlowska-Wajswol, S., & Walton, R. (2020). Transkraniel magnetisk stimulering (TMS) sikkerhed med hensyn til anfald: En litteraturgennemgang. Neuropsykiatrisk sygdom og behandling, Bind 16, 2989—3000. https://doi.org/10.2147/ndt.s276635

Sun, W., Qiao, W., Gao, L., Zheng, Z., Xiang, H., Yang, K., Bai, Y. og Yao, J. (2023). Fremskridt inden for transkraniel magnetisk stimuleringsforskning og vejen til præcision. Neuropsykiatrisk sygdom og behandling, Bind 19, 1841—1851. https://doi.org/10.2147/ndt.s414782

Tepper, S. (n.d.). Neuromodulation til migrænebehandling | AMF. Amerikansk migrænefond. https://americanmigrainefoundation.org/resource-library/spotlight-neuromodulation-devices-headache/